Som følge af den omtalte toldkrig mellem USA og Kina har den svenske bilproducent Volvo valgt at en del af produktionen af Volvo X60 skal flyttes til Europa.
Helt specifikt er der tale om produktionen af Volvo X60 SUV, som bliver produceret til det amerikanske marked, hvor de er ekstra glade for store biler. Geely, som opkøbte Volvo i 2010, producerer i dag XC60-modellen i Sverige, hvis den skal sælges til europæiske kunder, men hvis kunderne er uden for de europæiske grænser, så er bilen hidtil blevet produceret i Kina. Nu vil Volvo X60 SUV til såvel europæiske som amerikanske kunder bliver produceret i Sverige.
Dette skyldes den nye amerikanske told på 25 procent på importerede varer fra Kina. Dog kan det være, at Volvo bliver nødt til at finde en anden nødløsning snart, da den amerikanske præsident Donald Trump også truer med at indføre told på importerede varer fra Europa.
Netop X60 er en del af den seneste succes, som Volvo har oplevet. I 2018 blev Volvo X60 valgt som “World Car”. Samme år blev Volvo XC40 valgt til Årets Bil i Europa. Ud over de flotte nye titler, så har Volvo også haft ekstra godt gang i salget i år. Sammenlignet med det første kvartal i 2017 solgte Volvo 14,1 procent flere biler i Q1 2018.
Volvo har især haft succes i USA hvor fremgangen var på næsten 50 procent. I første kvartal i 2017 solgte Volvo Cars 13.576 biler i USA og i 2018 nåede det tal op på 20.083. I Kina var der også en stor fremgang på 23,3 procent. Mens der blev solgt 23.335 Volvo biler i Kina i første kvartal i 2017, så blev der solgt 28.786 i første kvartal i 2018.
Dog klarer Volvo sig som altid bedst på “hjemmebane”. I første kvartal i 2018 solgte Volvo Cars 79.512 biler i Europa, og der var endda en fremgang på 5,7 procent. Det er netop den nye XC60, der er blandt bedstsælgerne. Der blev solgt 38.241af Volvo XC60 i første kvartal i 2018. Derudover er andre populære biler blandt andet Volvo XC90 (22.962 solgte biler) og Volvo V40/V40 Cross Country (22.207 biler).
Volvo V40 er en lille familiebil, som kom på gaden i 2012. Den blev afsløret i forbindelse med Geneva Motorshowet i 2012, og den er blevet solgt i Europa siden maj 2012. Derfor kan det overraske nogen, at bilen stadigvæk er blandt top 3 mest populære Volvo-biler den dag i dag. Dette er blot med til at bevise, at Volvo designer stærke tidsløse biler.